Brev fra 1996…tror jeg.

MIN KÆRESTE VENINDE KATJA.

Jeg kan ikke huske om jeg allerede har skrevet til dig eller om jeg ikke har, for jeg har haft travlt med mine studier. Jeg skal til eksamen den 5 nov. så jeg er igang med at forberede mig. Men dit sidste brev lød virkelig spændene, jeg blev helt misundelig over alt det du oplever. Jeg elsker følelsen af at være forelsket. Jeg er glad på dine vegne, selv om jeg ved hvor hårdt det er at være alene. Dette er første gang siden jeg blev teenager at jeg har været alene og i så lang tid. Det er ikke til at holde ud. Jeg er ikke alene typen, jeg skal helst have mange mennesker omkring mig, men det ved du jo fra lejligheden. Jeg savner lejligheden og dets miljø, jeg savner også Stump, for han er alligevel den som kender mig best ( foruden Sure) men det er på en anden måde. Sureka er stadig min lillesøster. Jeg har ikke lyst til at starte forfra igen, men nogle gange er han den eneste jeg ved der ville kunne støtte mig. Vi var sammen i 6 intense år, og vi har oplevet mere sammen end mange mennesker opnår gennem en hel livstid. Han vil altid betyde noget specielt for mig.

Jeg er begyndt at gå til Aqua Arobics to gange om ugen, og det er hylende morsomt. Vi har et lang skumgummi agtig rør mellem benene for at holde os oppe (det eneste der har været mellem mine ben i ualmindelige tider). Men det er også lidt hårdt. Mandag, onsdag, og fredag går jeg en lang tur på stranden, eller rulleskøjter. Jeg er på en ni dages anti kød faste, for at blive de-toxicated, men jeg drikker og ryger stadig, så jeg ved ikke hvor sund jeg er. Livet her er ret ensformigt for mig da jeg stadig ikke arbejder, jeg gider ikke blive servitrice, for de betaler en 30 kr om dagen, resten tjener man på drikkepenge. Der er simpelthen ikke nogle jobs der ude, hvis man ikke er klar til at blive behandlet som en slave. I dec. kommer jeg til at arbejde, for der er jeg færdig med en del af mit kursus.

Sureka og Roberto kommer den 12. dec. Jeg glæder mig vildt til at se dem, især Sure.
Helt ærligt syntes jeg det er underligt at Roberto kommer, for ham har jeg kendt siden jeg var tolv. Da jeg gik inde i byen med de "grove" og vi hang ud foran Mc Donalds. Det er så underligt at ham og Sure skulle finde sammen 8 år senerer, og pludselig er han så tæt en del af famillien. Jeg har ikke noget imod fyren, han er en genial graffiti maler, og han er også sød, det vigtigste er at han elsker Sureka og behandler hende godt. Men det er fandme underligt som vores skæbner hænger sammen, ikke fordi at ham og Sure er noget definitivt, men alligevel.

Tænk på dig og mig. Hvis der ikke havde være diktatur i Portugal, eller Apartheid i Sydafrika, var vores forældre aldrig flygtet, jeg tror det samme gælder for Robertos forældre. Vi er alle fire børn af kloden. Sure og jeg har tre bagrunde (dette er forklaringen til min schizophreni) Mine forfædre, kultur og religion fra Indien, min politiske holdning, afrikanske identitet, african time og forfædre fra Sydafrika, og i Danmark ligger min barndom begravet, men jeg har også taget en del af kulturen til mig, små skikke, tankegang, hygge kultur og min individulitet. Dette skimmer kun overfladen, men det er mere end nok for mig, jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på min arv.
I det attendeårhundrede flygtede min tip tip tip tip oldemor fra Indien. Hun var blevet giftet bort i Indien, og led i et dårligt ægteskab, hvis hun valgte at tage tilbage til sin famillies landsby ville hen uungåeligt være blevet stenet, så den eneste udvej hun så var at tage med båden til SA, der mødte hun en mand og blev gravid, men giftede sig med en anden da hun kom hertil (dette er fra min mors side). Jeg syntes at det er død fedt at stamme fra en stærk kvinde som hende, de gamle i min famillie snakker aldrig om det for det er stadig tabu. Mine tip tip oldeforældre fra min fars side sad i fængsel (da Gandhi var her) på grund af at de brændte deres pass. Jeg ved ikke særlig meget om min bagrund, men er ved at finde ud af det, og det føltes underligt pludselig at have en så stor arv, det giver en fjerde dimension til alt hvad der er sket, alt hvad jeg foretager mig, og alt jeg kommer til at foretage mig. Min farfar havde en cykel butik, hvor han reparerede alt fra mortorcykler til elektrisk hardware, han lavede også våben til ANC, og var fængslet og tortureret på grund af det. Min farfar havde en Harley. Det syntes jeg er død sejt. men jeg vil skrive og fortælle dig mere om min baggrund når jeg ved mere. Skriv til mig snart, du ved jeg elsker at få brev fra dig.
Hvornår kommer du og besøger mig?